Back in Thailand - Chiang Mai - trekkerhelvede!!!!

Yes - vi fik for en gang skyld plads paa 2. klasse i toget til Chiang Mai. Total luxus. I modsaetning til de haarde baenke paa 3. klasse, kom togpersonalet rundt og redte koejesengene for os. Louise skulle bare lige have skaaret 10 cm af benene - saa havde det vaeret perfekt!

Heldigvis stod der kun "bargirls" paa skiltet paa hotelvaerelset! Vi elsker den thailandske grammatik...

Selvfoelgelig skulle vi paa trekker trekker trekkertur!!! Som vi dog har fortrudt mange gange siden. Trekking skal altsaa IKKE foregaa i bjergene paa smaa stier - men gerne lige vejstrakninger med en lille thaiperson, der holder en aircon over hovedet paa en... Ja, det var 45 grader, men vi klarede turen - og da vi kom helskindet hjem, var det nu alligevel en fantastisk tur.

Trekkergruppen bestod af to engelske piger, en meget soed fyr fra New Zealand (som vi senere "hang" lidt ud med) og to thai guider.

Mens turisterne var ved at doe at varme og vabler - hyggede guiderne sig med at spille guitar og synge - mens vi trekkede!!! Deres navne var Tom Cruise og David Beckham.

Og vi red - paa elefanter! Steve var vores "pilot" og han klarede det super flot. Elefantungen fulgte os med paa hele turen... Meget autentisk. Elefantungen ville lege med Malou - lidt for autentisk og lige boern leger bedst.

Det tog guiderne et par timer at finde elefanterne om morgenen - de havde det med at vandre lidt rundt i junglen...

Meget upassende guideopfoersel!!!! Men guiden synes aabenbart, at Louise traengte til en gang massage... Eller noget i den stil...Det var saa smukt, Malou graed og Louise graed indvendigt.

Super autentisk tur. Vi overnattede i en village in the middle of nowhere - uden stroem og vand.. Maden blev tilberedt paa baal - og maden blev fanget og skudt i den naerliggende slagter-jungle! Louise loves ris!



Spisebordet!

Luxus paa 1. klasse. Bambussenge.

Om aftenen var der total lejrbaals-stemning med sange og selvfoelgelig to fulde thaiguider. I stedet for vand drak guiderne whisky!

Og endelig: Mette og Marianne kom til Thailand. Efter askeskyen havde lagt sig, moedte vi pigerne i Chiang Mai... Saa dejligt...

En tur i Tiger Kingdom... Vi var begge ret skeptiske, men dyrepasserne blev ved med at insistere paa, at vi lagde hovedet paa tigeren.. (Deraf kommer de meget skeptiske ansigtsudtryk). Men vi har nu roert ved en tiger!!!!!

Malou loves babytigers!

Hanoi - We looovveee Halong Bay

Sidste stop paa turen var Hanoi. Vi saa den vietnamesiske udgave af Tollundmanden (Ho Chi Minh), stakkels mand, han ville gerne kremeres, men er endt som mumie med sit eget mausoleum og tusinder af besoegende hver dag.


Besoeg paa det allerfineste hotel i Hanoi, Metropole. Her har Graham Greene, Charles Chaplin og Prins Henrik boet. Vi sad i verandastuen og spiste chokolademousse for en mindre formue og lyttede til en gammel LP med Louis Armstrong - et lille backpackersidespring.





Waterpuppets show - risboendernes version af marionetdukken. Der var live musik og en masse smaa fortaellinger. Eks. To foenix (fugle) danser til musik, lille aeg kommer op af vandet, aeg forsvinder, lille baby foenix kommer op af vandet, alle klapper. Malou og Louise var knap saa underholdt :)





Man kan godt vaere munk og tale i mobiltelefon midt i et ritual.



Besoeg paa kunstmuseum i Hanoi.

En af must see stederne i Vietnam er det smukke Halong Bay. Vi bookede den billigste tur muligt i haab om at moede andre backpackere, en to dages live aboard paa et traeskib. Udsigten var fantastisk og flere film har brugt Halong Bay som baggrund bl.a. er en af James Bond filmene optaget her.

Undervejs paa turen gjorde vi stop ved en kalkstensgrotte. Det meste af grotten var oplyst med kunstigt lys i gule, groenne og roede farver, hvilket oedelagde den autentiske stemning lidt.

Louise der laegger liv og sjael i vores kanosejlads paa Halong Bay. Ja, det er muskler man ser i venstre side!!!!

You are not alone.

Fest paa baaden med de tyveaarige Liverpool drenge, der byggede oeltaarn og spillede oelspil natten lang. To israelske drenge havde ikke spist koed - havde bedt hele dagen og undgaaet koed indtil kl. 22, saa kom der lige pludselig en flaske whiskey paa bordet. Det var Israels uafhaengighedsdag og det skulle fejres - whiskeyen hjalp ikke paa Liverpooldrengenes brandert. Imens drengede festede legede Louise og jeg byen sover med en dreng fra Kina, han synes det var en fantastisk leg. Dog gik kineserdrengen tidligt i seng :)

De israelske drenge. Det var kun tilladt at drikke medbragt alkohol om bord paa baaden, hvis man betalte et servicetillaeg paa 5 dollars. Det naegtede israelerne og tourguiden truede med ikke at ville udlevere deres pas og tilkalde politiet. Stort drama, men ingen politi - vi var slemt skuffede.

Da vi kom tilbage til hotellet i Hanoi, var alle Malous penge blevet stjaalet, imens hendes taske havde vaeret i hotellets vaeretaegt. Var paa den lokale politistation og udfyldte en anmeldelse. Efter anmeldelsen kom hotelpersonalet og oversatte anmeldelsen, hvilket var totalt ubehageligt. Kl. 21 vendte vi tilbage til politistationen, politimesteren med flest guldstjerne paa skuldrene kom og trykkede vores haand, smilte og gav os (den orginale) anmeldelsen med et stempel paa. De havde godkendt anmeldelsen, det var muligt at tyveri havde fundet sted, men de havde ikke fundet en tyv og det var det - end of story. Saa Malou forlod Vietnam lidt fattigere, men rig paa oplevelser og Louise fik set vietnamesiske politibetjente :)

Hue

Hue blev byen, hvor vi var paa pooljagt paa alle de 5 stjernede hoteller...noej hvor var de fine...vaerlserne kostede over 100 dollars om dagen, men poolen kunne vi laane for 5 dollars. Vi afsatte et par dage til afslapning ved poolen med "Perfume River" som baggrund. I poolen faldt vi i snak med et par finske sygeplejersker i praktik. De var paa foedeafdelingen og var desperate efter at se en rigtig foedsel, da naesten alle boern foedes ved kejsersnit...de vietnamesiske kvinder er mindre, men boernene vejer stadig 5 kilo.

Ovenstaaeden plakat er til oplysning til kvinderne om sygdomstegn ved barnet...den vietnamesiske OBS reklame...saa fin.

Hue var konstant plaget af stroemafbrydelser, 1. dag ingen stroem om morgenen, 2. dag ingen stroem om aftenen, 3. dag ingen stroem hele dagen...saadan var det i sommerperioden, da regeringen ville spare paa stroemmen...meget meget irriterende, naar man bor paa 7. sal...lige har vaeret oppe og skifte toej, kommer ud paa gaden og maa gaa tilbage op ad trappen fordi, at man har glemt sit kamera...Louise: "det er godt for laarmusklerne Malou" :) ...right!!

Forbryderbilleder paa gaden til skraek og advarsel...paa nogle af billederne var der kun boern, men paa foedselsdatoen var de fra 50'erne og 60'erne...ved ikke lige hvor effektivt det var...men lidt ligesom at vaere tilbage i det gamle westen.. yeeee haaa

Hue er det mest turistede sted i Vietnam pga. de mange kongegrave...maaden at kommer dertil var bl.a. med dragebaade paa Perfume river.

En soe ved en kongegrav

En port ved en kongegrav

Et taarn ved en kongegrav

Statuer af soldater der passer paa kongen ved en kongegrav...kongen er gemt et hemmeligt paa omraadet.

En fin port ved en kongegrav..denne konge var meget inspireret af Kina, hvilket kunne arkitekturen og statuerne bar praeg af.

En beskytter ved ingangen til et tempel...saa fin

En af dagene lejede vi cykler og cyklede ud til kongegravene...vi ville tage en lille smutvej...Lige pludselig var der ikke mere vej, kun grusvej...vi fortsatte...og endte ude paa lars tyndskids rismark...meget autentisk

...som det fremgaar tilbragte vi meget tid ved poolen ( bl.a. pga. af Malous svedproblemer...der var VIRKELIGT varmt i Hue).. Og til Mette og Marianne - ja, vi ved godt at denne blog er meget kedelig...

Hoi An.. Se min kjole den er gul som solen...

Hoi An er byen med de 1000 skraedderbutikker (eller saadan foeltes det). Vi moedte et par fyre senere paa vores tur, de havde slet ikke opdaget, at der var skraedderbutikker i Hoi An, de havde lejet motorcykler og var koert til stranden...saa maaske er det en pigeting:)

Der skulle i hvert fald syes kjoler, bluser, shorts og nederdele.

De vietnamesiske piger i butikken havde faaet nye navne som Rose, Luna og Krista for at goere det nemmere for os vesterlaendinge.

Stemningen var konstant hektisk, fra tidlig morgen til sen aften var der et utal af gaester og ekspedienter. Der var konstant fittings, skjorter der blev hasteleveret til skraedderne paa 1. etage og maend der sad modloest og stirrede blankt ud i luften (de var faktisk ret morsomme at betragte).





Det var ogsaa muligt at faa syet sko i Hoi An...eller syet er vist saa meget sagt...limet sko er nok mere korrekt, men det var en oplevelse.







Over for skraedderbutikken var der den fineste lille butik med water puppets.Water puppets var risboendernes underholdning og er traefigurer paa en planke som placeres i vandet overflade. En raekke snorer kan faa dukkerne til at bevaege sig...lidt ligesom marionetdukker bare vandret paa en vandoverflade. Dukkerne i butikken var op til 150 aar gamle, meget smukke og fascinerende.

Den japanske bro (meget gammel bro) i Hoi An. Den er afbilledet paa utallige postkort og nu forevigt paa vores blog. Vi saa den, vi gik over den ( det tog 30 sek.) og vi tog et billede.

Vi tog en baadtur paa en time og saa den gamle bydel fra vandsiden. Det var meget fint, men ikke saa idyllisk, da motoren larmede sindssygt meget. Da vi kom tilbage fra baadturen satte vi os ind paa restauranten i midten paa oeverste etage og spiste frokost, laeste i vores boeger og kiggede paa de lokale og turisterne...Malou tog sig endda en lille lur..det var langt mere idyllisk. Bonus ved at sidde paa foerste etage er, at der ikke kan komme postkortsaelgere og tiggere hen til dig, en enkelt proevede dog at saelge armbaand ved at raabe op til os...de er virkelig ihaerdige.

Paa baadturen sejler vi forbi denne gamle mand. Han kommer ind fra sidelinjen og kommer frem i vandet ved at vippe baaden frem med hele sin kropsvaegt, saa baaden naermest hopper hen over vandet ligesom naar man slaar smut, det ser enormt morsomt ud og virker meget autentisk. Han stopper op ud for baaden, goer honoer og straekker derefter haanden ud for at faa penge...intet er gratis i Vietnam og det er sjaeldenet at opleve noget virkelig autentisk.

Det enedelige resultat efter uendelige fittings i smaa rum sammen med andre noegne turister. Men saa meget det hele vaerd:)

Nha Trang - den rigtige badeby

Nha Trang viste sig at vaere en rigtig badeby...ikke som det falske sted Muine. Bloggen er lidt out of date (der har vaeret en hel del sightseeing)..sidder lige pt paa en netcafe i Bangkok og venter paa et nattog til Chiang Mai (heldigvis har vi faaet billetter paa 2. klasse! - nu er det slut med at frygte for vores liv!)





En rundkoersel i Nha Trang...den er jo overhovedet ikke rund! Men soed saa den ud.

Den franske arv...baguettes og den leende ko. Malou genfandt glaeden ved den leende ko i Vietnam og en lille pakke den leende ko fulgte hende overalt...den leende ko er en undervurderet spise:)

Nha Trang var det sted, hvor vi oplevede et aegte vietnamesisk marked. Vi tjekkede tidligt om morgenen ind paa et 6 dollar hotel kaldet My Dung (hihi), hvor vi fik penthouse suiten med egen altan (altan = en kold oel og solnedgang over hustagene og vandet). Vi gik ned til det lokale marked, hvor alt var til salg og det summede af aktivitet og vietnamesere. Louise har det ikke godt med dette billede, men se hvor glad damen ser ud. Crocodile Dundee go home.. "This a knife" :)

Vietnam er kendt for sin nuddelsuppe Pho. Den spises traditionelt om morgenen og i de sene nattetimer. Gadekoekkerne kunne vaere propfyldte med mennesker paa smaa plastic havestole i boernestoerrelse, der spiste pho. Smagte virkeligt laekkert og meget friskt..meget autentisk.

En af attraktionerne i Nha Trang er deres mudderbade og mineralske hot springs. Vi betalte ca. 30 kr. for mudderbad + swimmingpools + mineralbad..og vi sluttede af med en gang thaimassage (ja de gik paa vores ryg og ja det var maerkeligt). Det var alle typer, der brugte mudderbadene lige fra backpackere til gamle rynkede vietnamesere. Studerer man billedet naermere kan man se, at Dave (vores engelske rejseven) havde en fantastisk dag..han var en ren sugardaddy omgivet af tre piger i bikini hele dagen. Lindsey var ikke for glad for, at Dave skulle sidde ved siden af Louise paa billederne, saa hun fik lige placeret sig imellem:)

Sugarcane..friske sukkerroer presses og saften kommes i et glas med isterninger...fantastisk!!!

Malou loves sugarcane..

En dag i Malous strandliv....suk.

Ja det er en haand...ja jeg var ikke god til at smoere min solcreme ud og ja haanden er der stadigvaek...krydser fingre for, at den forsvinder paa Borneo.

Lille tip: har du faktor 50 paa haanden sa smoer det ud paa hele laaret

En af forslagene i Lonely Planet (ja, vi har bogen!!!) til sightseeing i Nha Trang var at tage en cablecar til en af oerne, der skulle vaere en fantastisk udsigt. Der var en fantastisk udsigt! Louise har lidt hoejdeskraek, men det ses slet ikke ;)
Vi blev fragtet ud til cablecaren paa en scooter hvor vi sad tre paa...Malou troede hun skulle doe, men det var billigt.

Da vi ankommer til oen Vinpearl viser det sig at vaere en oe ejet af et seksstjernet resort og med dertilhoerende amusementpark, vandland, akvarium og golfbane. Vi traeder direkte ud i et minitivoli med karuseller og rutsjebaner, men ingen mennesker. Vi var paa denne oe i straalende solskin, med "to die for" udsigt midt i et mennesketomt tivoli....det var ubeskriveligt og helt fantastisk.

Vi skulle selvfoelgelig proeve det hele...bemaerk den slaaende lighed med scooterbilledet fra Koh Lanta...ja, Louise er stolt af sin hest:) (og Allan, tjek lige sandalerne!!!)

Der var et kaempe omraade med indoorgames - en 4D biograf og alt hvad hjertet begaerede af spil. Malou gik i barndommen og blev mindet om hendes dage med Street Fighter kampe mod hendes lillebror paa Gran Canarie :)

Her opdagede Louise Malous skjulte noerde kvaliteter :)

The big fish tank.

Der var saa fine fisk: hajer, skildpadder, soeheste, kaemepe fisk paa stoerrelse med os selv etc.

Et minikattegatcenter med et lille rullebaand, saa man blev transporteret forbi alle fiskene i et roligt tempo.

Efterfoelgende var i vandland med kaempe vandrutsjebaner. Malou var skraekslagen, da hun blev kastet ud i en rutsjebane ifoert en kaempe badering med Louise, men det var ret sjovt bagefter. Senere lagde vi os ned paa stranden og laa i vandkanten i det fineste hvide sand og noed dagens sidste solstraaler.

Da vi kom tilbage til byen var det Vietnams Uafhaengighedsdag. Hele Nha Trang var paa gaden i et kaempe gigantisk festkaos af biler, scootere og mennesker. Den hvide mand er Onkel Ho.

All the pretty lights..kameraet goer dem langt fra fyldest.

Som sild i en toende.

Det var umuligt at bevaege sig frem eller tilbage og ufatteligt, at der var saa mange mennekser overalt.

Vi satte os ned paa en plads naer stranden og blev tilbudt hjemmegjort braendevin af de lokale. De kunne ikke et ord engelsk, men var lutter smil og meget interesseret i os vestlige mennesker. Boernene gjorde store oejne, da de saa sig selv i kameraet, det var saa fantastisk og meget autentisk:)

Find Holger :)

Paa vores sidste dag i Nha Trang lejede vi cykler og cyklede langs med vandet med en kurv fyldt med madpakker. Malou var inde og se Cham taarnet som er en helligdom, hvor vietnameserne kommer dagligt og beder. Bygningerne var meget gamle og vildt flotte og kiggede man ind stod vietnameserne med roegelsespinde. Et maerkeligt miks af turister og lokale der kom for at tilbede deres guder, meget privat og offentligt paa samme tid.

Imens stod Louise udenfor og noed vejret...hun havde dog placeret sig lige ved siden af maendenes offentlige toilet, det var ogsaa meget autentisk:)

Den store moder, Chamreligionen havde en del falliske symboler. Der var et minimuseum med det mest fantastiske billede af en turist der beder til en kaempe penis, fandt aldrig helt ud af hvad det gik ud paa.