Sidste stop paa turen var Hanoi. Vi saa den vietnamesiske udgave af Tollundmanden (Ho Chi Minh), stakkels mand, han ville gerne kremeres, men er endt som mumie med sit eget mausoleum og tusinder af besoegende hver dag.
Besoeg paa det allerfineste hotel i Hanoi, Metropole. Her har Graham Greene, Charles Chaplin og Prins Henrik boet. Vi sad i verandastuen og spiste chokolademousse for en mindre formue og lyttede til en gammel LP med Louis Armstrong - et lille backpackersidespring.
Waterpuppets show - risboendernes version af marionetdukken. Der var live musik og en masse smaa fortaellinger. Eks. To foenix (fugle) danser til musik, lille aeg kommer op af vandet, aeg forsvinder, lille baby foenix kommer op af vandet, alle klapper. Malou og Louise var knap saa underholdt :)
Man kan godt vaere munk og tale i mobiltelefon midt i et ritual.
Besoeg paa kunstmuseum i Hanoi.
En af must see stederne i Vietnam er det smukke Halong Bay. Vi bookede den billigste tur muligt i haab om at moede andre backpackere, en to dages live aboard paa et traeskib. Udsigten var fantastisk og flere film har brugt Halong Bay som baggrund bl.a. er en af James Bond filmene optaget her.
You are not alone.
Fest paa baaden med de tyveaarige Liverpool drenge, der byggede oeltaarn og spillede oelspil natten lang. To israelske drenge havde ikke spist koed - havde bedt hele dagen og undgaaet koed indtil kl. 22, saa kom der lige pludselig en flaske whiskey paa bordet. Det var Israels uafhaengighedsdag og det skulle fejres - whiskeyen hjalp ikke paa Liverpooldrengenes brandert. Imens drengede festede legede Louise og jeg byen sover med en dreng fra Kina, han synes det var en fantastisk leg. Dog gik kineserdrengen tidligt i seng :)
De israelske drenge. Det var kun tilladt at drikke medbragt alkohol om bord paa baaden, hvis man betalte et servicetillaeg paa 5 dollars. Det naegtede israelerne og tourguiden truede med ikke at ville udlevere deres pas og tilkalde politiet. Stort drama, men ingen politi - vi var slemt skuffede.
Da vi kom tilbage til hotellet i Hanoi, var alle Malous penge blevet stjaalet, imens hendes taske havde vaeret i hotellets vaeretaegt. Var paa den lokale politistation og udfyldte en anmeldelse. Efter anmeldelsen kom hotelpersonalet og oversatte anmeldelsen, hvilket var totalt ubehageligt. Kl. 21 vendte vi tilbage til politistationen, politimesteren med flest guldstjerne paa skuldrene kom og trykkede vores haand, smilte og gav os (den orginale) anmeldelsen med et stempel paa. De havde godkendt anmeldelsen, det var muligt at tyveri havde fundet sted, men de havde ikke fundet en tyv og det var det - end of story. Saa Malou forlod Vietnam lidt fattigere, men rig paa oplevelser og Louise fik set vietnamesiske politibetjente :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar